Tørklæde i bladmønster

Torklade
Jeg er i gang med at strikke et halstørklæde i bladmønster af det fineste Læsø Klitgarn. Garnet og opskriften købte jeg i Læsø Uldstue på Læsø i sommerferien 2006. Jeg er startet på tørklædet flere gange, men det voldte mig gentagne gange store problemer.

Det viste sig, at der var en fejl i opskriften. Så jeg satte Læsø Uldstue på sagen og de fik heldigvis opklaret miseren. Så nu strikker jeg igen.

Færdigt mål: ca. 30 x 140 cm.

Garn: 100g Læsø Klitgarn.
Pinde: nr. 5.

Slå 63 m op på p nr. 5, strik mønster som beskrevet nedenfor til arbejdet måler 140 cm. eller ønsket længde. Luk af.

Mønster (deleligt med 10 + 3 m ekstra)

01. p: 2 r (=kantm), *2 r, 2 r sm, sl om, 1 r, sl om, 2 dr r sm, 3 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

02. p: vrang.

03. p: 2 r (=kantm), *1 r, 2 r sm, 1 r, sl om, 1 r, sl om, 1 r, 2 dr r sm, 2 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

04. p: vrang.

05. p: 2 r (=kantm), *2 r sm, 2 r, sl om, 1 r, sl om, 2 r, 2 dr r sm, 1 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

06. p: vrang.

07. p: 2 r (=kantm), *3 r, sl om, 1 r, sl om, 3 r, 3 r sm*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

08. p: vrang.

09. p: 2 r (=kantm), *sl om, 2 dr r sm, 5 r, 2 r sm, sl om, 1 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

10. p: vrang.

11. p: 2 r (=kantm), *sl om, 1 r, 2 dr r sm, 3 r, 2 r sm, 1 r, sl om, 1 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

12. p: vrang.

13. p: 2 r (=kantm), *sl om, 2 r, 2 dr r sm, 1 r, 2 r sm, 2 r, sl om, 1 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

14. p: vrang.

15. p: 2 r (=kantm), *sl om, 3 r, 3 r sm, 3 r, sl om, 1 r*, gentag fra * til *, slut med 1 r.

16. p: vrang.

Gentag disse 16 arbejder igennem.

Vask

Tørklædet vaskes i 30 grader mildt sæbevand tilsat lidt uldvaskemiddel eller shampoo. Skyl grundigt. Husk, at første hold skyllevand skal have samme temperatur som sæbevandet. Sænk temperaturen gradvist for hver skylning. sidste hold skyllevand (koldt) tilsættes 1 dl. eddike. Tryk vandet ud, pak tørklædet ind i et håndklæde og bred det derefter ud til tørre. Tørklædet kan, hvis man synes, presses ganske let under et fugtigt klæde.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.