Party Lace Scarf




Her den sidste uges tid har jeg haft et let og luftigt projekt på pindene. Nemlig et “Party Lace Scarf” som jeg købte materialer til i Påsken, da min mor og jeg var i Dublin.
Vi besøgte garnforretningen This is Knit, hvor jeg købte et utroligt lækkert mohair- og silkegarn i en smuk grøn farve. Jeg valgte den grønne farve, da den jo symboliserer Irland. Opskriften på tørklædet stammer fra forretningens hjemmeside og jeg måtte lige bruge en times tid på at oversætte den fra engelsk til dansk.
Mønstret er et simpelt hulmønster, hvor man i bund og grund gentager de samme fire rækker om og om igen.
I begge ender er der strikket 19 små, fine Swarovski krystaller på. Den købte vi i en forretning der hedder “Yellow Brick Road” der ligger på Bachelors Walk langs floden Liffey.
Tørklædet er blevet meget smukt og vil minde mig om vores dejlige tur til Irland.
Jeg kunne godt finde på at strikke endnu flere tørklæder i samme mønster. Jeg tror også at det vil blive flot i en tykkere garn.
Vi får se hvad jeg har i gemmerne.

Model: “Party Lace Scarf” af Lisa Sisk
Størrelse: ca. 20 x 125 cm (til garnet slap op)
Garn: Debbie Bliss Angel Super Kid Mohair & Silk. Farve: grøn (15038)
Pind: 4.5 (og en lidt større til aflukning)
Tilbehør: 38 Swarovski krystaller (3 mm)
Sværhedsgrad: nem. Dog var det første gang jeg slog op med Kabelopslåning (for at få en elastisk kant), men Google er min ven
Tips: Man skal være omhyggelig med ikke at tabe masker. Det kan være svært at samle op med så tyndt garn på så tykke pinde.
Jeg synes, at jeg måtte strikke en ekstra pind i slutningen af tørklædet for at på perlerne til at sidde på samme side (retsiden) som perlerne i starten af tørklædet.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.