Påskepynt


Her er Majas og mit nyeste projekt inden for kategorien påskepynt. Det drejer sig om to påskeharer med tilhørende karsebeholdere! Jeg klippede harerne ud (efter en skabelon) af lysegråt karton og derefter limede vi lyserøde stykker karton på ørene og et hvidt stykke karton på som tænder. Jeg tegnede mund, næse og knurhår og Maja limede øjne på og dekorerede harerne med glimmerlim.

Derefter limede jeg bundene af to rengjorte mælkekartoner på harerne og beklædte dem med staniol. Maja hjalp med at putte vat og karsefrøene i.

Maja og jeg har lavet noget rigtigt fint påskepynt, synes vi selv. Pynten er beregnet til at sætte i potteplanterne. Vi har lavet dem ved at klippe kyllinger/æg ud af karton. Maja dekorerede kyllingerne og æggene med tusch og glimmerlim. Hun limede også øjne på kyllingerne og valgte fjerene. Vi limede to kyllinger/æg sammen omkring en blomsterpind og stillede dem til tørre.

This entry was posted in Krea.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.