Koldhævede boller

koldboller

Opskrift
Gær (tørgær kan også bruges)
Vand
Hvedemel
Durummel
Havregryn
Honning
Sukker
Salt
Mælk, kaffe eller andet til pensling
Hæld vand op i en skål (mængden af vand bestemmer størrelsen på dejen) og opløs gæren heri. Fremgangsmåden er lidt anderledes for tørgær, læs mere på pakken!. Tilsæt durummel og havregryn, honning (ca. 1 spsk.) samt lidt salt og sukker.
Tilsæt til sidst hvedemel i en sådan mængde, at dejen bliver godt fast. Dejen skal ikke æltes, men blot have en konsistens, så den hænger ved skeen.

Sæt husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet til næste morgen.

Tag to spiseskeer og sæt dejen i boller i den ønskede størrelse på en bageplade. Pensl med mælk eller andet og bag dem ca. 20-30 minutter (afhængig af bollernes størrelse) ved 200 grader.

Ønsker du madbrød kan honningen udelades og saltmængden øges evt. sammen med krydderurter.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.