Kanelsnegle

kanelsnegle

Dej
3/4 dl. mælk
50 g. margarine eller smør
25 g. gær
2 spsk. sukker
2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
1 æg
250 g. mel

Smelt margarinen i mælken. Afkøl mælken og rør gæren ud heri. Rør krydderier og æg i. Tilsæt 2/3 af melet og slå dejen sammen. Ælt efterhånden mere mel i til dejen er passende. Form dejen til en kugle og stil dejen til hævning i 15 minutter.

Remonce
75 g. margarine eller smør
50 g. sukker
1 tsk. kanel

Rør en remonce af margarine, sukker og kanel.

Rul dejen ud med en kagerulle til en firkant på ca. 25 x 40 cm. Smør remoncen på dejen og rul dejen sammen fra den brede side. Skær dejen ud i ca. 15 skiver. Sæt sneglene på en bageplade og stil dem til hævning i 15 minutter. Tryk sneglene en smule flade og pensl dem med æg. Bag dem ved 200 grader i ca. 10 minutter midt i ovnen.

Pynt evt. med glasur, når sneglene er afkølet.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.