Julesok

julesok

Maja har lavet en rigtig fin julesok nede i sin børnehave. Pædagogerne havde desuden hængt et udklip fra den lokale avis op, hvor det blev oplyst, at Lokalbrugsen gerne modtager julesokker fra byen børn. Sokkerne vil så blive hængt op og i løbet af december måned, bliver der løbende puttet godter i.

Lige inden jul kan børnene hente deres ny fyldte julesokker. Det er da kundepleje der vil noget! Vores eneste problem var nu, at Mille jo ingen sok havde. Så mor her måtte i gang.

Jeg klippede noget dobbeltlagt, rødt filt ud i julesok-facon og rimpede den sammen fra vrangen. Derefter pyntede jeg sokken med en bredt bånd, som jeg bukkede om den øverste kant og syede den fast med et par sting. Jeg syede ligeledes en kvast på og en løkke til at hænge sokken op i.

Jeg limede en håndfuld guldstjerner fast og skrev Milles navn med en guld tusch. Og så var det afsted til Lokalbrugsen!

This entry was posted in Syet.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.