Hæklede blomster

haklet blomst

En veninde havde lært at hækle de sødeste blomster af sin svigermor og ville nu lære mig det. Så vi mødtes en aften til “hækle-session” og det lykkedes faktisk at få lært mig at hækle blomster. Lene var en god lærer og jeg var tilsyneladende overraskende lærenem denne aften.

Så nu hækler jeg blomster på livet løs. Blomsterne kan bruges til brocher, til hårbøjler, til hårelestikker, som pynt på tasker, gaver m.v. Hvorvidt man vælger at hækle blomsten i et, to eller tre lag er fuldstændig op til dig selv.

Der er selvfølgelig en opskrift, som jeg ikke følger, da jeg ikke forstår hækleterminologien endnu. Jeg hækler efter hukommelse og det går forbavsende godt.

Materialer: Uldgarn eller garn efter eget valg.
Nål: 4,5 (eller efter eget valg)

Fremgangsmåde:

1.omg. Sno garnet et par gange om en finger Hækl 1 lm og 17 fm om ringen, slut omg med 1 kædem i den første lm.

2.omg: 6 lm, spring 2 fm over og hækl 1 hstm i næste m. * 4 lm, spring 2 fm over og hækl 1 hstm i næste m* gentag fra * til * endnu 4 gange, 4 lm, slut omg med 1 kædem i den 2. af de 6 lm omg begyndte med.

3.omg: hækl i hver 4-lm-bue: 1 fm, 1 hstm, 3 stm, 1 hstm og 1 fm. Slut med 1 kædem i omgs første m.

4.omg: Vend blomstens kronblade indad og hækl 1 kædem omkring den nærmeste hstm-stil fra 2. omg. *hækl 5 lm og 1 kædem omkring næste hstm-stilk.* Gentag fra *til* omg ud, slut med at hækle 1 kædem i samme hstm-stilk som første kædem blev hæklet i.

5.Hækl i hver 5-lm-bue: 1 fm, 1 hstm, 5 stm, 1 hstm, 1 fm. Slut med 1 kædem i omgs første m.

6.omg: Gå bag om blomsten igen og hækl 1 kædem i kædem på 4. omg (lige over hstm-stilken). *hækl 6 lm, 1 kædem i næste kædem fra 4. omg* gentag fra *til* omg ud. Slut med at hækle 1 kædem i samme m, som første kædem blev hæklet i.

7.omg: Hækl i hver 5-lm-bue: 1 fm, 1 hstm, 7 stm, 1 hstm, 1 fm. Slut med 1 kædem i omgs første m.

This entry was posted in Hæklet.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.