Fiskespil

Fiskespil2 Fiskespil1
Inspireret af et lignende spil i Majas børnehave, fik jeg lyst til at fremstille et fiskespil til pigerne. Fiskespillet er både sjovt og udfordrende for børnene samtidig med, at det styrker hånd/øje koordineringen.

Jeg fandt 20 farvestrålende billeder af forskellig karakter på Internettet. Jeg printede dem ud i størrelsen 8 x 8 cm, klistrede dem på karton og laminerede dem med min trofaste koldlamineringsmaskine.

Derefter klippede jeg dem pænt ud og satte en ganske almindelig papirclips på hvert billede.
Fiskestængerne lavede jeg af to blomsterpinde i træ. Jeg brugte to sugekopper (sådan nogle til at hænge håndklæder på, jeg fjernede bare krogene!) og to køleskabsmagneter til “fiskekrogen”.

Jeg limede magneterne fast til sugekopperne med en limpistol, klippede det overskydende sugekop-gummi væk, bandt snore i og monterede dem på fiskestængerne.

Voila, tag med ud å fisk!

This entry was posted in Krea.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.