Öld



I dag blev jeg helt færdig med Öld. Jeg fik syet knapper i i morges og fik dampet den en sidste gang. Jeg har valgt perlemorsknapper til denne cardigan, da de passer fint i farven og den feminine stil.
Det har været sjovt at strikke Öld og jeg er blevet supertilfreds med resultatet. Specielt manchetterne og kraven er fine med deres hulmønster. Forkanterne er hæklede og første gang jeg prøver det. Det er dog ret simpelt og består udelukkende af luft- og fastmasker, men giver en god effekt.
Nu venter næste projekt (garnet er købt) som bliver et par strømper. Finurligheden er, at begge strømper skal strikkes på én gang. På én (rund)pind. Jeg kan godt lide at blive udfordret og prøve noget nyt med mine garnprojekter.
Mens jeg tager tilløb til det, hækler jeg på mit “pauseprojekt”, som egentlig skulle blive til et sjal, men muligvis ender som en pude. Vi får se.

Opskrift: Design: Védís Jónsdóttir. Strikket efter engelsk opskrift i “Lopi 26” fra Ístex (engelsk udgave).
Model: “Öld”
Størrelse: Str. XL
Garn: Létt Lopi garn i farverne: 9418 (grøn), 0051 (hvid), 1418 (beige) og 1420 (brun) købt sammen med opskrifthæftet på www.shopicelandic.com
Tips: Öld er en kort model og kan med fordel strikkes fem cm længere.
Bemærk, at der er fejl i opskriften i hæftet på engelsk. Når du skal strikke manchetten, så brug diagrammet IKKE beskrivelsen.
Der er desuden enkelte fejl i maskeantallet i opskriften, igen brug diagrammet fremfor beskrivelsen.
Bemærk også, at Létt Lopi garn “kradser” og at du derfor ikke bør have sart hud.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.