“Kirsebærblomstring”

De sidste 5-6 måneder har jeg strikket (on and of) på endnu en kofte. Jeg havde luret på den længe og tænkte, at den kunne blive en forårs/sommerkofte til forskel fra de mange andre jeg har strikket, som mere er til efter/vinter brug.

Koften hedder “Kirsebærblomstring” og er designet af norske Lene Tøsti.
Koften er strikket i en let, blød uld og har et meget feminint udseende med et bærestykke med kirsebærblomster.
Jeg vil sige, at det er det sværeste stykke strik jeg til dato har fremstillet. Der var mange nye teknikker, som jeg måtte sætte mig ind i: midlertidig opslagning, forkortede pinde (aka svøb og snu på norsk) samt islandsk aflukning (giver en mere elastisk aflukning), mønsterstrik medføre farver på én gang (er næsten umuligt) samt en meget speciel, men fin bort.
Heldigvis er Lenes opskrift meget udførlig og rigt illustreret med diagrammer og billeder. Opskriften er på ialt 15 sider!
Jeg kan jo egentlig godt lide at blive udfordret i mit strik og det er jeg så sandelig blevet med denne kofte. Jeg har besluttet, at jeg, som udgangspunkt, vil bruge 2017 på mindre og nemmere projekter og primært bruge garn fra gemmerne.
Nu må vi se om det holder…

Opskrift: Design Lene Tøsti. Opskrift kan købes på Ravelry.
Model: “Kirsebærblomstring”
Størrelse: L
Garn: Drops Baby Merino
Knapper: 13 små perlemorsknapper købt brugt
Mærkat: “madebySus 2016” fremstillet og købt hos Ikast Etiket
Sværhedsgrad: Svær. Mange (for mig) nye teknikker.
Bemærkninger: Jeg har strikket bolen lidt længere end angivet i opskriften. Jeg har valgt at strikke belæg for at skjule klippekanterne.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.