Dukkesengetøj

Dukkesengetoj
Pigerne fik hver et dukketæppe i kalendergave og især Mille er helt vild med sit. Hun pakker sin dukke Mathilde ind til den helt store guldmedalje.

Hun har ofte både dukke og tæppe med i vuggestuen og de andre børn legede også meget med tæppet, da de ikke har så meget at putte dukkerne i i vuggestuen.
Jeg synes, at det var så synd at snuppe tæppet fra børnene, når Mille skulle hjem.

Så jeg besluttede mig for at sy noget dukkesengetøj til børnehaven. Jeg havde et sæt børnesengetøj, der havde et mystisk mål og derfor ikke passede til pigernes dyner. Det brugte jeg som betræk. I IKEA havde jeg købt et par gæstehåndklæder til 2 (to!) kroner stykket og dem brugte jeg til fyld.

Jeg klippede to rektangulære stykker ud af sengetøjet i en passende størrelse til en dukkedyne (husk lidt ekstra til sømmen). Jeg klippede et tilsvarende stykke ud af gæstehåndklædet. Jeg lagde de to stykker sengetøj ovenpå hinanden ret mod ret og lagde derefter håndklædestykket ovenpå.

Jeg syede dernæst de tre stykker sammen på symaskinen hele vejen rundt på nær en ca. 10 cm lang åbning.

Vend dynen ud igennem åbningen og sy åbningen sammen på maskinen eller i hånden (jeg brugte maskinen).

Fremgangsmåden er den samme med en dukkepude, som selvfølgelig blot skal være mindre.

Jeg syede to sæt på under en halv time og de vakte stor lykke i vuggestuen.

This entry was posted in Syet.

Skriv et svar

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.